Tværnationalt samarbejde (Interreg IV B)
De tværnationale programmer fokuserer på udvikling af makroregioner i EU. Danmark deltager i Østersøprogrammet og Nordsøprogrammet. Hele Danmark er støtteberettiget under begge programmer
Formålet med de to makroregionale programmer for Østersøen og Nordsøen er at gøre de to regioner til et bedre sted at leve, arbejde og investere. Programmerne støtter projekter under fire prioriteter: Innovation, miljø, bedre transportmuligheder samt bæredygtige og konkurrencedygtige samfund.
Østersøprogrammet har siden godkendelsen af EU’s østersøstrategi (2009) særligt prioriteret projekter, der understøtter Østersøstrategien.
Østersø- og Nordsøprogrammerne løber fra 2007 til 2013, og er begge det tredje i rækken af programmer, som siden 1997 har leveret en række succesfulde udviklings- og samarbejdsprojekter. Medio 2012 er stort set alle midler i programmerne bevilget, og der forventes ikke flere åbne ansøgningsrunder.
Danske Regioner er regionalt medlem af programmernes styregrupper og overvågningsudvalg og deltager i prioriteringen af projekter, der skal støttes.
For hvert program er der en dansk sub-komité, der består af repræsentanter fra Erhvervsstyrelsen, Miljøministeriet og Danske Regioner. Subkomiteen mødes inden hvert styregruppemøde for at drøfte Interreg-sekretariatets projektindstillinger.
Kontaktinformation til Østersø-sekretariatet
Interreg IV B Baltic Sea Programme
Joint Technical Secretariat
Investitionsbank Schleswig-Holstein
Grubenstrasse 20
18055 Rostock, Germany
Tel: +49 381 45484 5281
Fax: +49 381 45484 5282
E-mail: info@eu.baltic.net
Kontaktinformation til Nordsø-sekretariatet
Interreg IV B North Sea Programme
Jernbanegade 22
8800 Viborg
Tlf.: 78 41 17 70
Fax: 86 60 16 80
E-mail: info@interregnorthsea.org
Læs mere:
Senest opdateret
10-08-2011
af
Ole Ravnholt Sørensen
Oprettet 11-03-2010
af
Ole Ravnholt Sørensen