Fremtidens psykiatri - Psykiatriens Topmøde
Danske Regioner satte fokus på udfordringerne i psykiatrien med Psykiatriens Topmøde den 20.-21. januar 2011
Danske Regioner afholdte den 20.-21. januar 2011 "Fremtidens psykiatri – Psykiatriens Topmøde" med deltagelse af i alt 75 regionspolitikere, politiske ordførere på psykiatriområdet, organisationspolitikere, forskere og eksperter indenfor psykiatrien.
Formålet med topmødet var at drøfte visionerne og målsætningerne for fremtidens psykiatri samt konkrete initiativer til understøttelse heraf.
Med udgangspunkt i en række fokusområder stillede deltagerne skarpt på nogle af de udviklingstendenser, udfordringer og dilemmaer, der knytter sig til psykiatriområdet.
De udvalgte fokusområder var:
- Normalitetsbegrebet – grænselandet mellem psykiske lidelser og livsproblemer
- Organisering og struktur i psykiatrien – de store linier
- En faglig og effektiv psykiatri
- Forebyggelse og tidlig opsporing
- Sektoransvar og sammenhæng
- Stigning i antallet af retspsykiatriske patienter
Deltagerne blev præsenteret for en række korte inspirationsoplæg, der kunne danne udgangspunkt for det videre arbejde med formuleringen af visioner, målsætninger og specifikke tiltag og initiativer indenfor hvert fokusområde.
Inspirationsoplæg:
-
Tidlig opsporing og intervention (pdf) - Merete Nordentoft, professor, dr.med, Psykiatrisk Center København, Københavns Universitet
-
Tid til et nyt paradigme for psykiatrien??! (pdf) - Per Jørgensen, cheflæge, Psykiatri og Social, Region Midtjylland
-
En faglig og effektiv psykiatri (pdf) - Peter Treufeldt, vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri
-
Sektoransvar og sammenhæng (pdf) - Leif Gjørtz Christensen, direktør, Job & Velfærd, Viborg Kommune
-
Udviklingen indenfor børne- og ungdomspsykiatrien (pdf) - Per Hove Thomsen, professor, dr.med., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter, Risskov
-
Psykiatrien i Norge (pdf) - Thor Rogan, avdelingsdirektør, Helse og omsorgsdepartementet, Norge
Resultat
Topmødet resulterede i et slutdokument, der opridser de væsentligste overordnede pointer, visioner og målsætninger der kan danne basis for den videre udvikling af psykiatrien i Danmark. På baggrund af topmøde resultaterne vil Danske Regioner igangsætte en proces, hvor der skal arbejdes på en videre konkretisering af temaerne med henblik på iværksættelse af tiltag og initiativer der kan styrke og videreudvikle den psykiatriske indsats.
Læs mere:
Senest opdateret
26-01-2011
af
Karen Agerbæk Jørgensen
Oprettet 16-12-2010
af
Karen Agerbæk Jørgensen