Østersøseminar satte fokus på Danmarks vækstpotentiale

For tredje år i træk afholdt Danske Regioner i samarbejde med Baltic Development Forum, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Europa-Kommissionen et seminar om EU’s Østersøstrategi i Danmark

Seminaret fandt sted i København den 9. september 2011 og havde deltagere fra blandt andet ministerier, regioner, kommuner, private virksomheder og Europa-Parlamentet.

Én af hovedkonklusionerne var, at Østersøstrategien giver mange muligheder for regionalt samarbejde, der bør udnyttes fuldt ud, hvis Danmark skal udnytte sit vækstpotentiale.

balticpix 550

 
De to hovedtemaer for seminaret var turisme og vand, der på hver sin måde er med til at skabe vækst i Østersøregionen, og hvor Danmark har et stort potentiale. Finn Lauritzen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen udtalte, at dansk turisme har brug for nye partnerskaber med nabolandene. De kreative erhverv kan være drivkraft for innovation i turismeerhvervet, så produktiviteten øges i hele regionen. Hans-Martin Friis-Møller fra Grontmij fremhævede det vandteknologiske område som én af Danmarks styrkepositioner, og at vand er guldægget i dansk cleantech med et stort eksportpotentiale. 

Knud Andersen, formand for Europapolitisk Panel i Danske Regioner, holdt oplæg om regionernes rolle i forhold til at skabe vækst i Østersøregionen.

- Danmarks evne til at skabe vækst og nye arbejdspladser i de kommende år er afgørende for de fremtidige muligheder for vækst og velstand i Østersøregionen. De fleste lande i Østersøen og Europa kæmper med de samme udfordringer. Det handler ikke kun om at udpege vindere blandt eksisterende virksomheder, men derimod om at have et strategisk fokus på fremtidens væksterhverv. Det gør regionerne, udtaler Knud Andersen.

Seminarets konklusioner vil blive præsenteret for Kommissionen i forbindelse med det årlige forum for Østersøstrategien, der finder sted den i Gdansk den 24.-26. oktober 2011.

Læs mere:

Senest opdateret  21-09-2011
Oprettet 21-09-2011

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Knud Andersen
Leder af Europapolitisk Panel, regionsrådsmedlem
T: 56 96 41 36
M: 40 15 85 36
knud.andersen@regionh.dk
Anette Prilow
Seniorkonsulent
T: 35 29 82 71
apr@regioner.dk
Martin Deichmann
Presserådgiver
T: 35 29 84 13
M: 51 35 55 60
mde@regioner.dk