Patienter sikret tilskud til behandling hos privatpraktiserende tandplejere

Fredag den 18. juni 2010 blev der aftalt en ny overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Tandplejerforening

Med den nye aftale ønsker parterne at sikre, at borgerne får kendskab til tandplejernes virksomhedsområde. Parterne er tilfredse med, at der er opnået en aftale, som understøtter den fortsatte udvikling af tandplejerpraksis.

Tandplejerens fokus på forebyggelse og sundhedsfremme kan medvirke til, at nogle sygdomme og behandlinger undgås. Det er vidt forskellige patientgrupper, der søger tandplejer. Der er gruppen med et velfungerende tandsæt og en sund mund, der ønsker at vedligeholde, men i kartotekerne findes også i stor udstrækning patienter med særlige og vedvarende behov, for eksempel patienter med paradentose.

Danske Regioner er tilfredse med, at der i lighed med overenskomsten om tandlægehjælp er indgået en aftale for privat praktiserende tandplejere. Aftalen bygger på, at parterne anerkender muligheden for at få forbedringer inden for en uændret økonomi.

Aftalen er indgået inden for en uændret økonomisk ramme, idet parterne har noteret sig, at der er indgået en aftale om genopretning af den danske økonomi, som forudsætter nulvækst i den offentlige sektor 2010-2012.

Læs mere:

Senest opdateret  28-06-2010
Oprettet 28-06-2010

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Rikke Margrethe Friis
Kontorchef
T: 35 29 82 76
M: 29 17 02 71
rmf@regioner.dk
Tine Torslev From
Konsulent
T: 35 29 81 46
M: 40 22 31 41
ttf@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Overenskomst