Sundhedspersonalet bruger tiden på patienterne
78 procent af den tid, som personalet bruger i løbet af en arbejdsdag, kan henføres til patienterne, mens otte procent af arbejdstiden går med forskning
Personalet i sundhedsvæsenet bruger tiden på patienterne. Det viser en gennemgang, Danske Regioner har foretaget på baggrund af rapporten ”Kortlægning og måling af administrative opgaver”, som Sundhedsministeriet har offentliggjort den 30. september 2009
- Rapporten viser med al tydelighed, at personalet bruger langt den største del af arbejdstiden på patienterne. Og sådan bør det naturligvis også være i et velfungerende sundhedsvæsen, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.
Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har ellers tidligere hævdet, at omkring halvdelen af sygehuspersonalets tid går med administrative opgaver, hvilket svarer til 22.000 fuldtidsstillinger.
- Det tal er skudt helt forbi. Forestillingen om, at eksempelvis rekvireringen af blodprøver er administrativt arbejde, som ikke har nogen værdi for patienten, giver absolut ingen mening. Lige såvel som at en radiologs arbejde ikke bliver mindre vigtigt af, at hun ikke taler direkte med patienten, men derimod laver analyser ved en avanceret computer, siger Bent Hansen.
Høj produktivitet
Han peger dog på, sundhedsvæsenet ikke er blinde for, at tingene kan gøres bedre.
- Derfor arbejder vi hele tiden på at forbedre arbejdsgangene, få opgaverne løst af nye faggrupper samt afbureaukratisere arbejdet, hvor det giver mening. Dertil kommer, at vi hele tiden måler vores produktivitet - som den eneste del af den offentlige sektor, siger Bent Hansen.
Fra 2006 til 2007 steg produktiviteten således med 1,4 procent svarende til godt 700 mio. kr. Fra 2004 til 2007 er det lykkedes sygehusene at frigive knap 3,7 mia. kr., hvilket svarer til, at man hvert år fremover vil kunne opføre et mellemstort sygehus for de frigivne penge eller behandle ca. 70.000 indlagte kræftpatienter.
- De frigivne midler er naturligvis allerede brugt i sygehusvæsenet til at foretage flere behandlinger. Regionerne har dermed sørget for, at danskerne har fået meget mere sundhed for deres skattekroner, siger Bent Hansen.
Læs hele rapporten her:
Sådan har vi gjort
Danske Regioner har taget udgangspunkt i oversigten på side 135 i rapporten. Her har vi summeret tiden til de opgaver, der kan henføres til patienten, dvs. de to opgavekategorier indirekte og direkte-patientrettede opgaver.
Vi har derefter renset kategorierne for opgaver, der ikke direkte kan henføres til patienten (såsom indkøb, andre administrative opgaver mm.) og lagt tiden over i kategorien interne og administrative opgaver. Derudover er kategorien interne og administrative opgaver blevet renset for tid til forskning og faglig udvikling samt pauser, da det ikke har noget med administration at gøre.
Senest opdateret
30-09-2009
Oprettet 08-03-2010