Behandling af kræft i æggestokkene er samlet

Siden 2003 er antallet af hospitaler, som opererer for kræft i æggestokkene faldet fra 52 til under 10. Når behandlingen af kræft samles og specialiseres få steder, stiger kvaliteten i behandlingen. Og patienterne får en øget chance for at overleve sygdommen

I 2003 viste en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen, at 52 hospitaler foretog operationer for kræft i æggestokkene. Formanden for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Helle Meintertz, fastslår i søndagens udgave af Berlingske Tidende at netop det store antal af hospitaler, som foretager den svære kræftoperation er en af årsagen til, at danske kvinder på det tidspunkt havde en dårligere chance for at overleve denne kræftform end kvinder i andre europæiske lande.

Men siden 2003 er der sket meget. Ifølge Sundhedsstyrelsen foretages behandlingen for kræft i æggestokkene i dag på under 10 hospitaler i alt.

- Det er en god udvikling. For der skal ikke skal herske tvivl om, at disse operationer skal udføres på specialiserede afdelinger. Når behandlingen samles færre steder, øges kvaliteten til gavn for patienterne, siger Orla Hav, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Senest opdateret  03-09-2007
Oprettet 08-03-2010

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Cancer