Overvægt - et fælles ansvar

1. november 2011, Vejle. Fælles konference om overvægt arrangeret af Danske Regioner, KL og Sund By Netværket

Den nationale sundhedsprofil 2010 viser, at næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtig, og 13,4 procent af danskerne er svært overvægtige.

Mange eksperter, myndigheder og beslutningstagere har i de seneste år beskæftiget sig med problemet. Der har været afholdt flere konferencer, og der er udgivet publikationer med forskellige faglige anbefalinger.

Konferencen den 1. november lagde sig i kølvandet af disse initiativer, men specifikt havde fokus på samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner i forhold til forebyggelse og behandling af overvægt. Det er et område, hvor ansvarsfordelingen er uklar, og indsatserne for de svært overvægtige - såvel børn som voksne - er meget forskellige og ofte ukoordinerede. Der er derfor behov for at skærpe opmærksomheden blandt aktørerne om nødvendigheden af at etablere gode samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og skabe en sammenhængende indsats.

Konferencen bød bl.a. på en opdatering af den eksisterende viden om effekt indenfor både forebyggelse og behandling, kortlægning af ansvars- og opgavefordelingen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner og spændende workshops om konkrete indsatser og samarbejder.

Målgruppe
Det kommunale/regionale lederniveau på sundhedsområdet, strategiske konsulenter i kommuner/regioner, praktiserende læger og fagprofessionelle i regioner og kommuner (læger, sygeplejersker, jordemødre, diætister, fysioterapeuter, sundhedsplejersker, mv.).

Tid
Tirsdag den 1. november 2011 kl. 10.00 - 16.00.

Sted
ToRVEhallerne, Kirketorvet 10 - 16, 7100 Vejle.

Hent program

 

Senest opdateret  01-11-2011
Oprettet 11-08-2011

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakt

Birgitte Harbo
Konsulent
T: 35 29 81 15
M: 27 26 67 54
bih@regioner.dk
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

RSS - emneord

Arrangement
Sundhed