Kvalitetsprojektet Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) har siden 1999 arbejdet på at udvikle kvalitetsmål for god klinisk praksis inden for udvalgte sygdomsområder med henblik på at overvåge sygehusvæsnets behandling. Der er i dag udviklet indikatorer og standarder inden for følgende syv sygdomsområder: Akut mave-tarm kirurgi, apopleksi, hjerteinsufficiens, hoftenærfraktur, lungecancer, skizofreni og diabetes. I 2007 er der udviklet indikatorer og standarder for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), som dermed er NIPs ottende sygdomsområde.
Det er tanken, at NIPs kvalitetsarbejde skal inddrages i Den Danske Kvalitetsmodel, og derfor arbejder projektet sammen med de øvrige nationale kvalitetsprojekter mod at kunne levere et nyttigt input til kvalitetsmodellen.
Regionerne
har fra med 2007 besluttet, at de alle fem vil bidrage til NIPs finansiering på lige vilkår. Derfor har regionerne med udgangspunkt i bloktilskudsnøglen i fællesskab finansieret hele NIPs drift
i 2007 med et samlet beløb på 5.511.857 kr.
NIPs budgetramme skal i 2008 pris- og lønreguleres med 3,1 %, svarende til den fremskrivningsfaktor, der anvendes i økonomiaftalen 2008 mellem regionerne og regeringen. Herudover besluttede sundhedsdirektørkredsen 07-12-2007, at rammen i 2008 udvides med 192.000 kr. til dækning af en opdatering af dokumentalistrapporter for fire sygdomsområder, der anvendes i Den Danske Kvalitetsmodel.
Dermed bliver regionernes samlede bidrag til NIP i 2008 på 5.874.725 kr.
Nedenfor ses en oversigt over regionernes bidrag til NIP i 2008. Regionernes bidrag fordeles efter bloktilskudsnøglen for sundhedsområdet.
Tabel 1. Regionernes bidrag til NIP i 2008
|
|
Bloktilskudsnøgle - sundhed
|
Fordeling af udgifter
|
|
Region Hovedstaden
|
31,3
|
1.838.203
|
|
Region Sjælland
|
15,4
|
904.749
|
|
Region Syddanmark
|
21,5
|
1.262.853
|
|
Region Midtjylland
|
21,2
|
1.246.122
|
|
Region Nordjylland
|
10,6
|
622.798
|
|
I alt
|
100,0
|
5.874.725
|