Regionernes bidrag til Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 2011
I 2007 besluttede Danske Regioners bestyrelse at igangsætte udviklingen af en kvalitetsmodel for socialområdet, herunder de regionale boformer og institutioner. Initiativet kom dels af et øget behov for at kunne dokumentere og synliggøre den socialfaglige indsats, dels af et ønske om at udvikle et redskab til at skabe en systematisk kvalitetsudvikling, som kan øge kvaliteten på de sociale botilbud.
Modellens seks kvalitetsstandarder er implementeret på samtlige af de regionale døgntilbudspladser for børn og voksne i henhold til servicelovens § 67, § 107 og § 108. Modellen er under forsat udvikling og i starten af 2012 er yderligere tre standarder klar til at blive implementeret. Udover kvalitetsstandarder, samler kvalitetsmodellen endvidere de øvrige kvalitetstiltag som regionerne har haft på Socialområdet, herunder de Sociale Indikator Programmer (SIP) og Bruger-pårørende
undersøgelserne.
Budgettet for 2011 er på 2.736.000 kroner i 2011. Overskuddet fra 2010 er modregnet regionernes indbetaling til kvalitetsmodellen for 2011. Regionernes samlede indbetaling for 2011 beløber sig således op på 1.723.000 kroner. Fordelingen sker efter den procentvise andel af de samlede normerede døgntilbudspladser i hver region.
|
|
|
|
|
Region |
Antal pladser |
%- fordeling |
Fordeling kroner |
|
Region Hovedstaden |
594 |
18,80 |
323.880,38 |
|
Region Sjælland |
435 |
13,77 |
237.185,13 |
|
Region Syddanmark |
613 |
19,40 |
334.240,19 |
|
Region Midtjylland |
1054 |
33,35 |
574.696,84 |
|
Region Nordjylland |
464 |
14,68 |
252.997,47 |
|
I alt |
3160 |
100,00 |
1.723.000,00 |
|
|
|
|
|
|
Senest opdateret
21-12-2011
Oprettet 21-12-2011